træning i skoven

"Alt skal ikke være seriøst! Husk på du kun er en Genin, du ved ikke så meget, kan ikke så meget" Sagde hun stille, for ikke at de skulle skændes

det kan godt være at vi kun er geniner men det bliver os der på et tidspunkt skal være joniner

og hvordan vil du blive en god jonin hvis man ikke tager tingene seriøst

"En som de unge geniner måske vil havde det sjovt sammen med og se op til" Benkei lå oppe i et træ og hang med hagen ud over grenen og kiggede ned til dem.

må endelig kom du Benkei vi har ventede på dig

"I skulle da endelig ikke vente" Benkei fik rejst sig og børstet sig af "Fortsæt endelig"

næh det var faktisk dig vi ventede på.

Nariko vil ikke kæmpe før hun har set os kæmpe

"hvis vi to begynder at kæmpe Nariko så skal du også".

hvad med en alle mod alle kamp

den er jeg så meget med på

hvad siger du til det Nariko

"E-en kamp mod jer? Sådan alvorligt" Stammede hun, rødmede og så ned i jorden.

''bare rolig det bliver ikke en kamp til døden. bare tænk på det som en trænings kamp''

"M-men Sakuma-san jeg vil helst ikke kæmpe mod dig, jeg vil hellere kæmpe med dig" Nariko rødmede og kiggede miskundeligt væk

Sakuma så ned i jorden
'' Nariko du må lære at nogle gange må man kæmpe imod nogle man ikke har lyst til''¨
Sakuma stillede sig i kamp position

"V-vil du da gerne kæmpe mod mig?" Spurgte Nariko, mens hun lydløst kørte sine fingre igennem hendes hår

ja men hvis det vil hjælpe kan jeg og benkei kæmpe først

"Sakuma! Hvorfor er du så svær at komme igennem til?" Sagde hun kort og kiggede på med store øjne


//vi skal spise ^^//

'' sagde du noget''

"Hey, jeg har altså aldrig spurgt en dreng om så noget før" Rødmede hun og lagde sine hænder på hendes lår

hvad er det du vil spørge om

"Jeg tænkte på om vi to... Altså hvis du har lyst. O-om vi skulle spise frokost sammen og snakke om træning. D-det ik en date, vi spiser bare frokost" Nariko snublede over hendes egne ord og gestikulerede nervøst.

'' hør Nariko det kommer ikke til at gå mellem os''
Sakuma lagde hånden på hendes skulder og begyndte at gå

"Jeg forstår..." Sagde Nariko stille og nikkede. Hun lagde begge hænder mod sit bryst og trak vejret dybt. Hendes øjne flakkede.

Sakuma gik langsomt væk fra Nariko.
'' det er bedst sådan Nariko''

forlader emne