spørgsmålet

niroka sad lænet op af en stor sten med lukkede øjne. han havde ondt i hoved og kunne ikke fokusere. der fløj mange spørgsmål rundt i hoved på ham. til sidst gav de ikke mening for de smeltede sammen med andre spørgsmål. Spørgsmålene sværmede rundt om en tåge der havde form som en person, men han vidste ikke hvem det var. han var skide træt af at gætte på hvem det var, for han havde aldrig set denne kropsbygning før.
Niroka sukkede dybt.

Nariko havde hun lige været på shoppetur efter nogle opgraderinger, da hun så Niroka
"Hej" Råbte hun højt og løb over til ham

niroka åbnede øjnene. han syntes at nogen kaldte på ham. han satte sig på albuerne og så at nariko kom over til ham. han smilte og vinkede til hende.

sakuma dukkede op på toppen af stennen

hey niroka det kan godt være at vi er på smme hold men du skal ikke dovne den hele dagen

niroka kiggede op på sakuma og smilte lidt skævt. "er vi på samme hold Sakuma? det vidste jeg ikke og jeg dovner ikke, mit oved gør ondt." han grinte lidt og slog blidt til sit hoved, men da det gjorde ondt stoppede han igen, ømmede sig lidt og hviskede "av"

det kan godt være at det gør ondt i hovedet men det stopper ikke en ninja

han kiggede lidt på Sakuma og rullede med øjnene. han tog det godt nok seriøst. "slap lidt af. jeg kunne lige så godt hvile når der nu ikke er noget af lave" han rejste sig op og børstede støvet af sine bukser "lyseslukker!" tænkte han og vidste ikke om han mumlede det eller ej.

bare fordi vi ikke har haft nogle missioner i et stykke tid betyder det ikke at vi ikke skal slappe af hele tiden

niroka sukkede lidt. "nejnej far."

godt for man ved aldrig hvornår der sker noget uvendet

han lagde hoved lidt på skrå og sagde:"må jeg spørge dig om hvornår du sidst har slappet at og hygget eller grint?"

at slappe af og grine er unødvendigt jeg gør kun de ting der kan gøre mig stærker

niroka kiggede lidt uforståelig på ham med et trist blik. "men venner, hygge og grin gør alle stærke. det gælder også dig Sakuma." han tænkte på hvordan et liv kunne blive uden alle de rare ting og blev trist til mode.

bare fordi man har venner. gør det ikke en stærker

Niroka kiggede følesesløs på ham. "de gør livet sjovere og så har du noget at leve for."

ja men hvad så når vennerne ikke er der, og du er alene.

*Sidder oppe i et træ på bjergtoppen*
*Nyder den stil der nu er der*
"Hmm....."

Sakuma tager en kunai og kaster den imod træet og rammer en græn

*Ser ned på den kunai*
*Ser så hen mod dig*
"Hvad sker der?"
*Hopper ned*
*Tager den med ned i hoppet*

hvad laver du her Akina

spurgte Sakuma

*Ser mistænksomt på dig* - Undskyld jeg kan ikke huske dit navn?! D:
"Ikke noget særligt..Hvad laver du her oppe? Det er jo ikke lige altid et set for Genin.."

jeg fortæller bare niroka at hun ikke hele tiden skal slappe

"Jamen, det ved hun da udemarket godt...tror jeg.."
*En smule usikker over sig svar*
"Eller glem det det jeg sagde.."

hvis niroka ved det hvorfor har jeg så aldrig set hende træne

"Ehm..."
*Tænke'tænke*
"...Du har da heller aldrig set mig træne? vi træner jo forskellige steder.."