træning i skoven

Sakuma var ude i skoven for at øve sig med sine tvilinge sværd.

Han stod stille et øjeblik og tænkte.

så løb jeg hen mod et træ hoppede op på det og løb op ad det

nåede til toppen og begyndte at svinge med sværdene.

hoppede derefter væk fra træet lanede med ryggen mod træet.

vendte mig om og så at alle grenene var hugget af.

"Wow...Det var imponerende" Smilte Nariko, som kom listende fra skovens træ. Hun havde holdt øje med med Sakuma et stykke tid og var blevet lettere begejstret for ham. Bare han var på hendes hold.

hvad laver du herude Nariko udspioner du mig.

smilede Sakuma

Nariko rødmede og pilede sig nervøst i læben.
"Ø-øøh... det var ikke for at være påtrængende" Sagde hun og kiggede med store øjne

Nå men hvad laver du herude sagde Sakuma imens han satte sværdne i skeden omme bag ryggen

*Leder efter dig* Tænkte hun inden i sig selv.
"Jeg ville bare træne lidt... Ja træne det er derfor jeg er her" Svarede hun hurtigt og usikkert

okay så lad mig se hvad du kan

Sakuma hoppede op og satte sig i træet han havde trænet med

Nervøs tog Nariko fat i alle hendes seks sværd. Det var lidt besværgeligt at holde dem alle seks på en gang. Hun ville så gerne være ligeså god som sin far, Masamune date. *Kom nu nariko. Du kan godt. Sakuma kigger* Tænkte hun. Nariko spredte sværdrene mellem fingrene og fo´r til angreb på et træ, som blev skåret over, seks forskellige steder

ikke dårligt

sagde sakuma og hoppede ned til nariko

men hvis du holder strammer fast i dem vil du kunne folde mere skade

Sakumas kommentar fik selvtiliden frem i hende.
"kan du ikke vise mig hvordan?" Spurgte hun glad

Sakuma stod bag ved Nariko og hjalp hende med at finde følesen ved at holde sværderne

Nariko rødmede og kiggede ned i jorden. Det var underligt at tænke på at Sakuma hjalp hende. *OMG YES* Tænkte hun og skreg hun indvendigt.

jer do okay svarede Sakuma med en blød stemme

De første par gange hun prøvede, gik det helt galt, men efter hånden blev hun bedre og bedre.
"Tak for hjælpen" Sagde hun

det var så lidt

vi sværdfægter skal altid hjælpe hinanden

"Nåårh... Ja. Vi sværdfægter" Grinte hun og kløede sig under hagen.

nå men hvad siger du til en trænings kamp sagde sakuma og trak sine sværd

"Jeg ved ikke om det er nogen god ide" Tøvede hun og trak sig lidt tilbage.
"Jeg ville gerne være ligeså god som min far" Smilede hun

men hvis du vil være som din far må du træne imod andre og ikke bare alene

"jeg tror alligevel ikke jeg kunne slå dig i kamp. Jeg ville sikkert bare blive masakreret" Mumlede hun sagte

slap af det er jo kun en trænings kamp

"Kan du ikke kæmpe mod Benkei først?" Spurgte hun usikkert

jo det kunne jeg godt men han er her jo ikke

"Hvad syntes du egentlig om Ham?" Spurgte hun

[
han kunne blive en god rival hvis han tog tingende mere seriøst