statuens pine

S: foran statuen
T: 5 om morgen
O: ingen ( alle sover, sådan da)
P: ava

Niroka sad foran den store statue der var guddommelig smuk. han sad og kiggede mned på sine ødelagte fingre. han havde været så genial at han havde kradset hul på dem så der var blod på hans fingre og arme.
han havde siddet inde hos sine forældres venners hus i går. han havde spurgt om de kunne fortælle hvor hans familie var, men de havde nægtet at svare. I bar rasseri havde han smadret deres bord og stukket af han havde løbet og løbet indtil han faldt over en sten ved statuen. der havde han siddet og pint sig selv med at ødelægge sine finge, arme og hoved. det eneste han nu kunne var at bede.

Hitomi kom gående frem og stod ved siden af Niroka, og så på Statuen
'' det er en smuk statue ikke''
hun smilede til Niroka

niroka fik et chok. hvor kom hun fra? hvem var hun? han sukkede. "ja den er smuk, men også sørgelig." han kiggede op på hende. "2 ting. hvem er du og du ser ikke ud til at lade dig genere dig af mine stiksår."

mit navn er Hitomi Hyūga, jeg er født her i byen men rejste da jeg var 4 år og er først kommet tilbage nu. desuden kan jeg se at dine sår ikke er livstruende, så derfor reagerede jeg ikke på dem

niroka smilede til hende, hun var godt nok sød. han rejste sig op og børstede støvet af sig. "hej Hitomi jeg hedder Niroka Night Light. hyggeligt at møde dig." han rakte hende hans blodige hånd.

Hitomi smilede og tog fast i hånden og slap bagefter
'' hvorfor har du alle de sår på din hånd niroka

niroka kløede sig lidt i nakken. "fordi jeg har fejlet så jeg staffer mig selv." han trk på skuldrene og smilede. "det ser være ud ind det er. jeg skulle til at slå mig i hoved, men jeg tror ikke helt at du har lyst til at se på?"

Du er godt nok en kompliceret type Niroka, men sådan er du vel bare

niroka kiggede fornærmet på hende. "jeg er slet ikke kompliceret."

Hitomi smilede til niroka
'' næh måske ikke, men du er anderledes på den gode måde''

Niroka smilede til hende. "det er jeg skam glad for at høre, men jeg er nok lidt for sær." han begyndte at smågrine og tog sig til maven. det var nok ikke så smart at grine når man har skåret sig selv i maven.

men du ved vel nok, at du bliver nød til at holde op med at skære i dig selv

Niroka viftede med hånden og kunne mærke luften gå lige igennem sårene. "det skal nok gå, jeg gør det sjælendt.såå..." han begyndte at småfnisede en smule. "har du da aldrig prøvet det?" spurgte han til sidst.

''næh jeg har altid haft vagter til at beskytte mig, og følge mig overalt, mine forældre kan ikke lide at jeg går udenfor uden sikkerhed''.

niroka snurrede rundt omkring og så intet. han kiggede på Hit igen, mener du at der er nogen der kigger på os nu!" han kiggede på hende med et stort smil.

Hitomi smilede '' selvfølgelig er der det, de er der altid.

niroka smilede. "Sejt" sagde han. han vente sig om og råbte: "Hey jer der beskytter Hit jeg gør hende ikke niget." Han stod og viftede med armene i bar morskab. han vidste godt at hans hmor var sort, men surt show